Ønsker du at blive mere afklaret, om hjemmepasning er det rigtige valg for dig og dine børn. I dette foredrag gennemgår vi de oftest stillede spørgsmål omkring de pædagogiske valg og de økonomiske muligheder. Vi gennemgår blandt andet børns tilknytning, socialisering og hvordan man får økonomien til at hænge sammen med én indkomst.
Astrid Dyrborg har de seneste år hjemmepasset sine to piger. Hun er uddannet lærer, har en kandidat i pædagogisk sociologi og formidler den pædagogiske og kultursociologiske del i forhold til hjemmepasning.
Rasmus Firla-Holme er far til to drenge, som bliver hjemmepasset og hjemmeundervist. Siden 2014 har Rasmus skrevet og holdt foredrag om alt, hvad der vedrører privatøkonomi, herunder investeringer, budgetlægning og gæld. Særligt med afsæt i devisen ‘forbrug mindre med samme livskvalitet’.